Snow White on a Saturday

Finding neverland

IMG_6272

Heeeej derude!
Og glædelig december!

Vi beklager lige den lille pause der har været her på bloggen. Lige pludselig gik det hele lidt for hurtigt, og så var det tid til lige at finde sig selv.
Der er sket rigtig meget herhjemme i det lille hus, både med arbejde, jul og vores rejse til New York.
Jeg har på det seneste været meget i tvivl om fremtiden og om det egentlig er det rigtige valg jeg har taget ift. min uddannelse som ejendomsmægler.
Jeg har derfor valgt at sige op hos danbolig, da jeg ikke føler at det er det rette for mig alligevel. Jeg har været så glad for at arbejde der, og opleve hvordan branchen fungerer. Men jeg tror på en måde også at det er gået lidt for stærkt for mig. Jeg kom fra et fuldtidsjob hos McDonald’s med skæve arbejdstider og byen hver weekend, til faste arbejdstider i en mere moden verden. Jeg tror jeg ville være “voksen” lidt for hurtigt, og da det så blev forventet at jeg også var det – så ville jeg måske ikke alligevel.

Skærmbillede 2015-12-04 kl. 14.50.28

Jeg har derfor taget en pause nu, for at trække vejret og finde ud af hvad jeg så skal. Fordi der er så mange ting jeg gerne vil! Til januar starter jeg på instruktør og PT uddannelsen, som jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg har i bund og grund for meget krudt i røven til at sidde på en kontorstol 😉 Jeg elsker at løbe og jeg er så glad for at min bror fik lokket mig til at løbe CPH Half med ham. Det giver mig så meget glæde at løbe og bare slå hjernen helt fra – samtidig med at jeg bliver vildt inspireret. Det er også en af grundene til at vi ikke helt har blogget. Blandt alt det stress og jag har vi ikke haft inspirationen.

Lige nu ser jeg bare frem til en skøn jul med min dejlige familie der støtter mig, mine elskede veninder, og selvfølgelig vores tur til New York. Vi spinker og sparer som sindssyge for at kunne opleve det hele i NYC, vi har endda ikke tændt for varmen endu 😀  Men iiih når man ikke er på toppen, så er det som om at det eneste der virker, er at bruge penge man ikke har. Har shoppet alt for meget, hvilket jo selvfølgelig lyder super fedt. Men når lykkerusen så forsvinder efter 5 min. har man bare lyst til at græde over alle de penge der er forsvundet..

IMG_6355

MEN! Man skal ikke græde over spildt mælk, og fordi vi ikke har råd til at spise noget nu, kommer vi til at se fucking fab og tynde ud i NY i vores nye tøj 😀 Så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Som Mich sagde, da vi nærmest fik rå kylling i Kina “Hvis vi får skidesyge – SÅ TABER VI OS”.  (Selvfølgelig ikke noget man skal praktisere!!)

– Det blev lige et lille personligt indlæg, men bare rolig – vi skal selvfølgelig julehygge her på bloggen. Gav M lov til at pynte op efter hendes fødselsdag d. 24 nov. så der er mildest talt sprunget en julebombe herhjemme!

Kæmpe kram!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snow White on a Saturday